Fascial Manipulation

Fascial Manipulation(FM) er en italiensk udviklet undersøgelses- og behandlingsmetode. Den henvender sig specielt til patienter, der har haft symptomer i mange dele af kroppen samt ved symptomer der kommer igen og igen med et ukarakteristisk mønster.

FM tager udgangspunkt i analyse og behandling af den dybe og overfladiske fascie. Fascien er en ubrudt bindevævshinde, som omgiver muskler og de indre organer. For at kroppen kan bevæge sig frit, skal fascien kunne bevæge sig uhindret i alle retninger.

FM tilbyder en grundig undersøgelse af hele kroppen med fokus på gamle og nuværende skader og deres indbyrdes samspil. På baggrund af undersøgelsen foretager fysioterapeuten en analyse af hvilke dele af fascien der skal behandles.

Behandlingen foregår ved at løsne det område med nedsat bevægelighed, hvorefter en ny analyse afgør hvor evt. flere behandlinger skal foretages.

Ordet manipulation må ikke forveksles med den behandlingsform som f.eks. en kiropraktor foretager.

Ønskes yderligere information kig evt. på fascialmanipulation.com

Erfaring viser at et meget bredt udsnit af patienter kan profitere af behandling med FM. Det kan f.eks. være skader som:

Whiplash/piskesmæld
Kroniske lænde- og bækkensmerter
Skuldersmerter
Hofte-, knæ- eller fodproblemer
Hovedpine
Nedsat bevægelighed
Sportsfolk med tilbagevendende problemer
Diffuse smerter
Forstoppelse
Generel stivhed i kroppen